Loading...

Nedbring sygefraværet

på din arbejdsplads

Stress
- en stærkt stigende
folkesygdom

 

Det er vigtigt at huske på, at vi er HELE mennesker! 

Vi skal fungere både på job og privat for at blive den bedste udgave af os selv.

Kroppen er god til at fortælle os, når noget er galt. Men ofte er vi så meget i vores hoveder, at signalerne fra kroppen bliver overhørt. Og jo mere stressede vi er, jo mindre mærker vi.

Moderne forskning fra anerkendte universiteter og hospitaler rundt omkring i verden viser, at YOGA er en effektiv metode til igen at lære at lytte til kroppen og til at lære, hvordan man skal håndtere stress.

Jeg vil gerne slå fast, at YOGA ikke fjerner stress. Men yoga er et yderst effektfuldt redskab, når det handler om at lære igen at høre signaler fra kroppen og om at agere rundt i den fortravlede og hektiske verden vi lever i - både på job og i privatlivet. 

Der er mange former for yoga, og det kan være en jungle at finde rundt i. I forbindelse med at nedbringe sygefraværet på arbejdspladsen, kan jeg klart anbefale YIN YOGA, som er en tydelig og tiltrængt modpol til al travlheden, dynamikken og støjen, som rigtig mange oplever som en stor del af hverdagen.

Når man dyrker YIN YOGA, giver man plads til at genfinde ro og indre stilhed. 

 

DETTE KENDETEGNER YIN YOGA

YIN YOGA kaldes "den stille praksis". Det handler om lange, dybe og blide bindevævsstræk.

Stillingerne holdes i 3-10 minutter og er siddende og liggende . Tiden i stillingerne har en beroligende effekt på dit nervesystem og virker meget afstressende.

YIN YOGA hjælper dig med at løsne op for de spændinger, der helt automatisk skabes i kroppen og i stor stil i bindevævet, når vi er stressede.

Krop og sind kan ikke skilles ad. På engelsk har man endda et ord for denne sammenhæng "bodymind".

 

BLIV KLOGERE PÅ BINDEVÆVET - GANSKE KORT

Moderne forskning viser, at tilstanden af vores bindevæv har meget stor betydning for vores stressniveau og generelle velbefindende. 

Bindevævet (fascia) fylder 1/3 af vores krop. Det omkranser knogler, muskler og ikke mindst de indre organer. Det findes i hele kroppen og har fået sit danske navn, fordi det binder kroppen sammen.

Man kan forestille sig en appelsin, der er skåret over på tværs. Mellem de mange orange blærer fyldt med saft ses en masse hvide hinder, nogle helt tynde, andre kraftigere. Det netværk holder sammen på appelsinen på samme måde som bindevævet holder vores krop sammen.

Et sundt og smidigt bindevæv har afgørende betydning for vores sundhed og velvære. En bølge af ny viden og indsigt påviser, at YIN YOGA smidiggør bindevævet, som ellers har været overset i vores del af verden til fordel for konditions- og muskeltræning. 

 

FORLØB YIN YOGA MOD STRESS

Jeg har mærket på egen krop og i eget sind, hvilken kæmpe positiv forskel YIN YOGA kan gøre.

Jeg underviser 6 hold om ugen, og kan glæde mig over, at deltagerne også oplever en stor og positiv forskel.

Forløbet jeg har lavet er rettet mod virksomheder, som ønsker at nedbringe sygefraværet på arbejdspladsen.  

Det er opbygget således, at der er en "tilvænningsperiode" i løbet af de første 3 uger. Herefter bliver det intenst, så man virkelig kan mærke, hvad YIN YOGA kan! Og efterfølgende opfølgning er en del af forløbet, fordi det er godt at blive mindet om nye gode vaner. 

 

 


Mange går nok med den overbevisning, at yoga er for kvinder, og at man helst skal være lidt "frelst" for at dyrke yoga.

Intet kunne være mere forkert!!

Jeg har de sidste 3 år haft et ugentligt herrehold bestående af håndværkere, journalister og kontorfolk. Og de her mænd er bare så glade for YIN YOGA. Det giver dem mere smidighed i kroppen og ikke mindst ro i hovedet. 

YIN YOGA er for alle med en krop. Jeg guider stille og roligt ind og ud af øvelserne med stor respekt for det enkelte menneske. For vi har hver især brug for forskelligt.

 

HVEM ER JEG?

Jeg hedder Ilse Højberg Jeppesen. 
Jeg er indehaver af Klinik ENGHOLM og YogaRummet ENGHOLM.

Jeg er bl.a. uddannet lægeexamin. fys. massør, idrætsskadesterapeut, mentor i mindfulness og yogainstruktør hos nogle af Danmarks bedst uddannede instruktører.

Min erfaring gennem mange år har givet mig en klippefast overbevisning om, at stress ikke bare kan tales eller hviles væk. Det er vigtigt af få den fysiske krop med. 

Jeg har mærket på egen krop og i eget sind, hvilken positiv forskel YIN YOGA kan gøre. Og jeg brænder for at videregive den viden og erfaring til andre.

 

Hvis du ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte mig på mobil 20313280 eller på mail ilse.klinikengholm@gmail.com.

Mange hilsner
Ilse Højberg Jeppesen